KORT OM MIG

Jeg er født i 1954, uddannet Advanced Rolfer® og Rolf Movement Practitioner® og har praktiseret siden 1990.

Jeg arbejder med at få kroppen i tale og få den til at fortælle, hvad den har brug for. Det er til gavn for mennesker med fysiske symptomer/skader, chok og traumer, hjerneskader og ar-væv, men også for mennesker, der ønsker at lære sig selv bedre at kende, komme tættere på deres egen kropsbevidsthed - og få en mere hel fornemmelse af krop, sind og ånd. 

Igennem årene har jeg løbende videreuddannet mig hos ledende eksperter indenfor neuropsykologi, osteopati, kraniesakral-terapi, chok og traume. Det, der for alvor fik det hele til at hænge sammen, var mit møde med Continuum Movement.

Jeg er nu autoriseret Continuum Movement Lærer og har som den første bragt dette unikke bevægelsessystem til Danmark, hvor jeg som den eneste (herhjemme), har undervist i Continuum siden 2003.

Jeg er selv en passioneret udøver af Continuum og finder det til stadighed inspirerende, spændende, legende og udviklende - såvel i mit private som i mit faglige liv.