
KURSER - BINDEVÆVSØVELSER
EN PORT TIL NY KROPSBEVIDSTHED
Disse kurser giver redskaber til at ændre begrænsende bevægelsesmønstre og kropsholdninger. Vi forbedrer vores sansning af kroppen som øger vor evne til at takle stress, og henter vores livskraft og energi frem.
Når vi er stressede, har dårlige arbejdsstillinger eller kommer til skade, vil vi ofte opleve at bindevævet bliver ufleksibelt og kroppen ubalanceret. Dette kan give sig udtryk i ondt i nakken, skulder, ryg og lænd, problemer med maven og hormonbalancen, et nedsat immunforsvar og manglende energi – ja, manglende livsglæde. Når vi kommer i kontakt med bindevævet og dets ressourcer, kan vi tilegne os et nyt bevægelsesmønster, og gradvist skabe nye opfattelser af os selv og vores krop. Således styrker vi kroppens forunderlige evne til at helbrede sig selv.
På kurserne udforsker vi bindevævet, som spiller en overset, men helt afgørende rolle for vores evne til at integrere kropssansning, følelse og bevægelse. Bindevævet er det fintmaskede signal- og bevægelsessystem, der er med til at regulere kroppens indre nervesystem, organfunktioner, væskebalance og bevægelsesapparat. Gennem blide, effektive bevægelser og kognitive øvelser, får hver enkelt kursist en unik kropsbevidsthed . Ved at arbejde med bindevævet og væskerne i kroppen, kan vi opnå mere stabilitet både fysisk og psykisk.
Øvelserne koncentrerer sig om at styrke kroppens bærende muskulatur, løsne uhensigtsmæssige spændinger og skabe fleksibilitet. Metoden er ideel til at arbejde med langvarige skader, ømme led, og stive muskler, og alle kan være med!
På kurserne vil vi blandt andet arbejde med:
• Afstresning af nervesystemet ved bevægelse af bindevævet
• Optræning af nye spor i bindevæv og nervesystem
• Kroppens resonans og perception i relation til de indre og de ydre omgivelser
• At øge ressourcer og finde en ny balance i kroppen
• At bringe selverkendelse, styrke og koordinering til hele kroppen
KURSER 2012
EN PORT TIL NY KROPSBEVIDSTHED FOR BEGYNDERE
Tirsdage fra kl. 17.30-19.30
Læs mere om kurset her
EN PORT TIL NY KROPSBEVIDSTHED FOR ØVEDE
For dem, der ønsker at arbejde videre med disse øvelser og gå langt dybere, tilbyder jeg også et hold for øvede.
Tirsdage 17.30-19.30
Læs mere om kurset her
WEEKENDKURSER 2012
EN NY PORT TIL KROPSBEVIDSTHED
For dem, der ikke har mulighed til at deltage i ugedagene, tilbyder jeg et intensivt forløb over samme tema. Kurset kan også give mere dybde og sanselighed til dem, der har gået på tirsdagsholdene.
Læs mere om kurset her
EN PORT TIL NY KROPSBEVIDSTHED - I HELSINGØR
Kurset afholdes over 2 lørdage 1 søndag i februar/marts - og henvender sig til både kvinder og mænd. Det er sjovt og kræver ingen forudsætninger.
Læs mere om kurset her
