

FAKTA
KROPPEN OG DENS SAMMENHÆNG
TID & STED:
Forløbet strækker sig over 16 undervisningsdage, fordelt på 8 måneder.
Torsdage & Fredage fra kl. 10.00 til 17.00
Daghøjskolen, Struenseegade nr. 9, 3tv. - 2200 København N
Forår 2012: Den 10.-11. maj, den 7.- 8. juni, den 2.- 3. august, den 23.- 24. august.
Efterår 2012: Den 20.- 21. september, den 18.- 19. oktober, den 22.- 23 november og den 1.- 2. december.
PRIS & TILMELDING:
Pris: 1.300 kr. pr. dag, svarende til 2.600 pr. måned eller kr. 20.800 kr. for hele forløbet. Indbetaling til reg.nr. 9889 konto. 0000152956.
Tilmeldingen sendes til: jeannejensen[at]mail.dk
Tilmeldingen er bindende. Der kan afregnes månedsvis.
KROPPEN OG DENS SAMMENHÆNG
Et efteruddannelsesforløb for behandlere og kropsterapeuter
Efter i en årrække at have undervist i bevægelse og berøring har jeg sammensat dette efteruddannelsesforløb, der sætter fokus på en større forståelse af bindevævets betydning i forhold til sanselighed, kropsholdning, nervesystem, stress, chok og traumatisering.
Vi vil arbejde med bindevævet gennem berøring og fysiske øvelser - individuelt og i par. Igennem disse øvelser vil vi i praksis undersøge de forskellige lag og sammenhænge i kroppen, samt observere skævheder, vridninger, under- og overspændinger.
Undervisningen fordeles over 16 dage og tager udgangspunkt i en lang række praktiske øvelser, der bringer os i kontakt med bindevævet og dets ressourcer. Igennem forløbet vil vi arbejde med 3 gennemgående temaer:
SANSELIGHED & BEVIDSTHED
Som behandlere er vores indfølingsevne og sanser en vigtig ressource i mødet med vores klienter. Jo mere vi er i stand til at mærke os selv, jo bedre er vi i stand til at mærke andre. Ved at forfine vores sanser og vores indfølingsevne, styrker vi oplevelsen af vores egne ressourcer og åbner os for en større kreativitet - både i forhold til os selv og til vore klienter.
KROPSHOLDNING & KROPSOPFATTELSE
Vores kropsholdning har afgørende indflydelse på vores velbefindende og på den måde vi opfatter os selv på. Den er som et ydre spejl af vores indre tilstand. En forbedret kropsholdning kan styrke og støtte os indefra og påvirke den måde, vi møder verden på. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi bliver mere bevidste om vores kropsholdning og får nogle værktøjer til at se, mærke og sanse såvel vores egen som andres kropsholdning.
NERVESYSTEMMET
I den moderne hverdag støder vi som behandlere ofte på klienter med stress, chok eller traume. Ved uforløst chok og traume sker der en dyb påvirkning af bindevævet. En større forståelse af bindevævet og dens indvirkning på nervesystemet kan derfor være en uvurderlig hjælp, når man arbejder med stress, chok og traumatisering. Ved indlæring af et nyt bevægelsesmønster lærer vi at regulere det autonome nervesystem og gradvist give kroppen nogle andre spor, og derved få en bedre kropsholdning og nye opfattelser af os selv og omverden.
Under forløbet vil vi blandt andet arbejde med:
• Forståelse af kroppens struktur og bevægelsesmønster
• Kroppens egen intelligens
• Indre og ydre sansninger
• Kroppens resonans
• Tyngdekraften i forhold til det indre og det ydre rum
• Afstressning af nervesystemet ved bevægelse af bindevævet
• Indlæring af psykiskmotorisk bevægelse med nervesystemet og bindevævet i fokus
• Optræning af nye spor i bindevævet og nervesystem
